Velkommen til HA(mat.)
Her på siden kan du finde det fulde program for introduktionsforløbet på dit studie samt kontaktoplysninger og links til sociale medier.
Husk at holde dig opdateret løbende da der kan ske ændringer op til introduktionsugen.
Velkommen fra dine guider
Velkommen til CBS og HA(mat.)!
Vi glæder os utroligt meget til at byde jer velkommen, når I efter sommeren starter på jeres nye studie. Vi har forberedt et spændende og lærerigt program til introduktionsugen i uge 35, som vi glæder os til at dele med jer. Programmet er designet, så I kan lære hinanden at kende og få en god introduktion til både det sociale og faglige liv på CBS.
De bedste hilsner,
Studiestartsguider og koordinatorer på HA(mat.)
Velkommen fra studieleder
Velkommen til Matematik og Erhvervsøkonomi studiet og til CBS. HA(mat.) – studiet er et veletableret studie, der har eksisteret i mere end 35 år, og vi er superstolte over at være en fast del af CBS’ uddannelsesportefølje. Vores færdige kandidater er efterspurgte i erhvervslivet og udfylder funktioner inden for et bredt spektrum af brancher.
På de to første studieår er der meget undervisning i matematik. Den matematik I lærer bliver brugt i de øvrige fag, både de økonomiske fag og også i sandsynlighedsteori og statistik som I stifter bekendtskab med på andet studieår. Ud over matematik, erhvervsøkonomi og afsætningsøkonomi starter I på 1. semester med undervisning i programmering. Viden om programmering og numeriske algoritmer er vigtige for at kunne udvikle fagene i vores digitale verden, og gennem hele studiet bliver I trænet i at udvikle og anvende programmer til at håndtere matematisk-økonomiske modeller.
I starter nu på en ny uddannelse og vil blive budt velkommen af en gruppe af ældre studerende, der har sammensat et studiestartsprogram for jer. Vi håber, at det kan gøre studiestarten lettere. I introdagene vil I lære hinanden at kende og møde nogle af de undervisere, der skal undervise på 1. studieår. Desuden vil I møde vores mentorer, som vil hjælpe jer i løbet af 1. semester gennem forskellige arrangementer fx omkring studieforhold og eksamen.
Jeg håber, at I bliver glade for jeres valg af HA(mat.) som jeres kommende studie.
Jens Dick-Nielsen
Studieleder
Program for introduktionsugen
Aktiviteter på CBS vil fremgå af dit skema, som du finder på calendar.cbs.dk. Vær opmærksom på, at programmets tidsangivelser kan fravige en smule fra calendar.cbs.dk, da det viser lokalebookingen. Det er nedenstående tidspunkter, du skal følge.
Aktiviteter uden for CBS, fx sociale arrangementer, vil ikke fremgå af dit skema, men kun i programmet nedenfor.
Mød dine studiestartsguider
Vi er 12 engagerede guider fra både 5. og 3. semester på HA(mat.), hvilket betyder, at vi er studerende på henholdsvis 3. og 2. år af bacheloren. Vi glæder os utroligt meget til at møde jer nye studerende i uge 35! Vores mål er at give jer en varm velkomst og sikre, at I får en fantastisk start på jeres studie. Vi har forberedt en række spændende aktiviteter og oplæg, som vil hjælpe jer med at lære hinanden at kende og få en god introduktion til både det sociale og faglige liv på CBS. Vi ser frem til at dele vores erfaringer og være en del af jeres første skridt på denne nye rejse!
Vi glæder os til at møde jer alle og håber, I er lige så klar og spændte som vi er! Vi ses snart!
HA(mat.) sociale medier
Facebook: MØK årgang 2024
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til introduktionsugen er du velkommen til at kontakte din studiestartskoordinatorer.
Daniel
Tlf.: +45 52679897
Jennifer
Tlf.: +45 52396266
Hvis du har spørgsmål vedrørende dit studie, er du velkommen til at kontakte studieledelsen:
Programme Manager: Laila Chemnitz, lch.stu@cbs.dk
Studieleder: Jens Dick-Nielsen, jdn.fi@cbs.dk