• Skip to primary navigation
  • Skip to main content

← cbs.dk

English

Studiestart

Studiestart

  • How to UNI
  • Introduktionsuge
    • HA almen 
    • HA MAK 
    • HA PRO
    • HA(fil.)
    • HA(it.) 
    • HA(jur.) 
    • HA(kom.)
    • HA(mat.) 
    • HA(psyk.)
    • See English study programmes
  • Studiestartsprøve

Velkommen til HA(fil.)

Her på siden kan du finde det fulde program for introduktionsforløbet på dit studie samt kontaktoplysninger og links til sociale medier.

Husk at holde dig opdateret løbende da der kan ske ændringer op til introduktionsugen.

Velkommen fra dine guider

Velkommen til CBS og til Ha(fil.)! 

Vi glæder os rigtig meget til at tage godt imod jer alle, når I efter sommeren skal starte på jeres nye studie. 

Vi har lavet et sjovt og lærerigt program til introugen i uge 35, som vi ser frem til at præsentere for jer. Programmet er tilrettelagt, så I kan lære hinanden at kende, samtidig med at I får en god introduktion til det sociale og faglige liv på CBS. 

De bedste hilsner 

Studiestartsguider/koordinatorer på Ha(fil.) 

Velkommen fra Uddannelsesansvarlig

Kære studerende 

Det er med stor glæde, at jeg ønsker dig velkommen til bachelorstudiet i Erhvervsøkonomi og filosofi på Copenhagen Business School. 

I løbet af din uddannelse vil du blive introduceret til grundlæggende erhvervsøkonomiske og filosofiske discipliner. Du vil også lære, hvorledes erhvervsøkonomi og filosofi kan kombineres. Det vil give dig mulighed for at stille grundlæggende spørgsmål til, hvorledes virksomheder opererer, vurdere hvordan og hvorfor virksomheder tager beslutninger, som de gør, samt tænke kreativt over de udfordringer, som virksomheder møder i vores samfund. 

Uddannelsen har altid haft et stærkt socialt og fagligt fællesskab. I løbet af din uddannelse vil du møde undervisere med forskellige faglige indfaldsvinkler. Du vil også møde intro-administratorer, intro-guides og mentorer, der vil hjælpe dig med overgangen til at blive studerende. Ikke mindst vil du møde en række medstuderende, der står i den samme situation som dig. I er alle nye på denne uddannelse, og jeg håber, at I i fællesskab vil hjælpe hinanden med at finde jer til rette i det sociale og faglige fællesskab, som uddannelsen repræsenterer. 

Jeg glæder mig til at møde dig, og jeg håber, at du får en god start på dit studie. 

Med venlig hilsen 

Mathias Hein Jessen, 
Uddannelsesansvarlig for HA(fil.) 

Program for introduktionsugen

Aktiviteter på CBS vil fremgå af dit skema, som du finder på calendar.cbs.dk. Vær opmærksom på, at programmets tidsangivelser kan fravige en smule fra calendar.cbs.dk, da det viser lokalebookingen. Det er nedenstående tidspunkter, du skal følge.

Aktiviteter uden for CBS, fx sociale arrangementer, vil ikke fremgå af dit skema, men kun i programmet nedenfor.

Mandag,
25. august 2025

Praktisk information: Du skal kun medbringe en madpakke og beklædning efter vejret, da vi under Campus Touren vil gå rundt mellem bygningerne og formentlig vil lave nogle af aktiviteterne udenfor, hvis vejret er godt. Der er også en kantine på CBS og butikker i nærheden, hvis man ønsker at købe mad.

  • Kl. 09:50: Velkomsttale af CBS’ Rektor Peter Møllgaard (fra 10:20-10:30) og let morgenmad. Du skal møde i Ovnhallen, Porcelænshaven 20, PH20.-1.46, 2000 Frederiksberg, hvor dine guider står klar til at tage imod dig og guide dig til det rette lokale. Hvis du tager med metro, skal du stå af på Fasanvej Metro st. og derefter gå i retning af Frederiksberg have. Ankom gerne så tæt på kl. 9.50 som muligt, så den fælles introduktion kan starte som planlagt. Der er mange nye studerende og guider, der kommer til CBS denne dag, så kig efter guiderne fra Ha(fil).  
  • Kl. 10:35 – 11:00 Alle nye studerende vil blive vist til de respektive lokaler. Her vil du møde dine medstuderende fra dit hold samt dine guider, og du vil få praktisk information om de forskellige dage. Guiderne vil stå for præstationen. Vi vil befinde os i lokale PH26.4.08 (Porcelænshaven 26, 4. sal, 2000 Frederiksberg)  
  • Kl. 11:00 – 11:30 Introduktion og velkomst til studiet. Uddannelsesansvarlig byder dig velkommen og præsenterer studiet og dets opbygning, og giver en introduktion til studienævnet og Quality Boardet. Vi vil befinde os i lokale PH26.4.08 (Porcelænshaven 26, 4. sal, 2000 Frederiksberg) 
  • Kl. 11:30 – 12:30 Introlege. Guiderne har planlagt en række sociale aktiviteter, så du kan lære dine medstuderende at kende i mindre grupper og få et indblik i, hvem du går på studie med. Vi vil befinde os i lokale PH26.4.08 eller udenfor, hvis vejret er godt (Porcelænshaven 26, 4. sal, 2000 Frederiksberg) 
  • Kl. 12:30 – 13:00 Frokostpause. Vi spiser frokost sammen i mindre grupper (buddyhold) og holder pause, så vi er klar til resten af dagens program. Vi vil befinde os i lokale PH26.4.08 eller udenfor, hvis vejret er godt (Porcelænshaven 26, 4. sal, 2000 Frederiksberg) 
  • Kl. 13:00 – 14:30 Campus Tour. Guiderne har planlagt en rundvisning på campus med sociale aktiviteter indimellem. Formålet er at lære sine nye medstuderende at kende og at finde rundt på campus. Til sidst vil vi alle mødes på plænen foran Solbjerg Plads til flere sociale aktiviteter. (Vi vil i løbet af rundvisningen befinde os på Solbjerg Plads, Dalgas Have, Kilen og Porselænshaven – Solbjerg Pl. 3, Dalgas Have 15, Kilen, Porcelænshaven 26) 
  • Kl. 14:30 – 15:00 Sociale aktiviteter (lydløs rangering, enig/uenig). Vi vil hele årgangen laver forskellige sociale aktiviteter på plænen foran Solbjerg Plads. Her vil du få sat ansigt på stort set alle de studerende, du er på studie med samt have mulighed for at lære dem bedre at kende. Vi vil være udenfor på plænen foran Solbjerg Plads 3, hvis vejret er godt, ellers vil vi være i vores lokale i Porcelænshaven. (Porcelænshaven 26 4. sal, 2000 Frederiksberg) 
  • Kl. 15:00 slutter dagens program.  

Tirsdag,
26. august 2025

Praktisk information: Du skal kun medbringe en madpakke og beklædning efter vejret. Der er også en kantine på CBS og butikker i nærheden, hvis man ønsker at købe mad. Der vil være en let morgenmad (croissant og kaffe/te), samt kage i forbindelse med aktiviteten den store bagedyst. Til buddymiddagen vil der blive serveret mexicanske pandekager.  

  • Kl. 08:55: Du skal møde på SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk), hvor dine guider står klar til at tage imod dig, der vil desuden være guider ved indgangene, der står klar til at vise vej til det rigtige lokale. Hvis du tager med metro, skal du stå af på Frederiksberg st. og derefter gå mod CBS. Der er mange nye studerende og guider, så kig efter guiderne fra Ha(fil), hvis du er i tvivl. Guiderne vil give en introduktion til fagene på 1. semester samt en kort gennemgang af dagens program, så alle ved, hvad der skal ske, og du får et indblik i, hvilke fag, du kommer til at arbejde med 1. semester.  
  • Kl. 09:30 – 10:00 Forelæseren fra faget politisk filosofi kommer på besøg og giver en præsentation af sig selv og sit fag. Her vil du få et indblik i faget, forventningerne fra forelæserne samt praktiske informationer om pensum. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 10:00 – 10:30 Forelæseren fra faget mikroøkonomi kommer på besøg og giver en præsentation af sig selv og sit fag. Her vil du få et indblik i faget, forventningerne fra forelæserne samt praktiske informationer om pensum. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 10:30 – 11:30 Guiderne har forberedt et oplæg om nogle af fagene på 1. semester, som bliver formidlet på en sjov måde. Der vil desuden være rig mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige fag. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 11:30 – 12:00 Frokostpause. Vi spiser frokost sammen og holder pause, så vi er klar til resten af dagen. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 12:00 – 12:30 Forelæseren fra faget organisationsteori kommer på besøg og giver en præsentation af sig selv og sit fag. Her vil du få et indblik i faget, forventningerne fra forelæserne samt praktiske informationer om pensum. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk).  
  • Kl. 12:30 – 13:00 Forelæseren fra faget virksomheden i samfundet kommer på besøg og giver en præsentation af sig selv og sit fag. Her vil du få et indblik i faget, forventningerne fra forelæserne samt praktiske informationer om pensum. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk).   
  • Kl. 13:00 – 14:00 Sociale aktiviteter i form af kahoot/quiz. Vi laver quizzer og kahoot, som både samler op på præsentationerne fra forelæserne, men som også har et socialt aspekt. Efterfølgende kan der være en lille pause inden næste punkt i programmet. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 14:00 – 15:00 Fagligt samarbejde i studiegrupper. Først holder guiderne et oplæg om fagligt samarbejde og deler nogle af deres erfaringen på denne front, efterfølgende deles de studerende ud i deres studiegrupper. Du vil så have mulighed for at lære din studiegruppe at kende, og I vil sammen skulle snakke om forskellige spørgsmål fx i forhold til tidligere erfaringer med samarbejde eller forskellige læringsstile. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting og rundt omkring på campus, når der snakkes i studiegrupper (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 15:00 – 16:30 Den store bagedyst (Social aktivitet). Du vil sammen med dit buddyhold få mulighed for at dyste om at lave den flotteste og mest velsmagende kage i den store bagedyst! Først skal man vinde sine ingredienser til kagen og derefter skal den samles og dekoreres. Bagedysten vil foregå udenfor, og hvis vejret er dårligt i SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk – undenfor er på plænen bag Solbjerg plads). 
  • Kl. 16.30 slutter dagsprogrammet, og der vil være mulighed for at tage hjem ellers kan du bruge tiden sammen med nogle af dine nye medstuderende fx, hvis man har lang vej hjem. (Guiderne vil desuden mandag nævne dette mellemrum mellem dagsprogrammet og buddymiddagen, og finde ud af, hvem der bliver, og hvem der tager hjem i dette tidsrum)  
  • Kl. 18.00 Buddymiddag. Du vil sammen med dit buddyhold tage til middag hos en af guiderne. Guiderne laver aftensmad, som vil bestå af mexicanske pandekager, har man nogle allergier eller andet relevant for ens kost, kan man henvende sig til sin buddyguider (der vil også være vegetariske alternativer). Undervejs vil der være små quizzer, og du vil blive blandet rundt, så du får mulighed for at tale med nogle nye fra dit buddyhold. Dette vil være en god mulighed for at lære dine medstuderende at kende udenfor skolen. Middagen hos guiderne slutter seneste kl. 22. Lokationen vil være afhængig af, hvem der er dine buddyguider.  

Onsdag,
27. august 2025

Ingen aktiviteter.

Torsdag,
28. august 2025

Praktisk information: Du skal kun medbringe en madpakke og beklædning efter vejret. Der er også en kantine på CBS og butikker i nærheden, hvis man ønsker at købe mad. Der vil være en let morgenmad (croissant og kaffe/te).  

  • Kl. 08:55: Du skal møde på DH.Ø.1.52 – Dalgas Have (Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokalet ligger på 1. sal i den blå ende.), hvor dine guider står klar til at tage imod dig, der vil desuden være guider ved indgangene, der står klar til at vise vej til det rigtige lokale. Hvis du tager med metro, skal du stå af på Lindevang st. Der er mange nye studerende og guider, så kig efter guiderne fra HA(fil), hvis du er i tvivl. Guiderne vil give en introduktion til CBS og dets muligheder samt en kort gennemgang af dagens program. Her vil du få et lille indblik i de forskellige organisationer, der findes på CBS, udveksling mm.  
  • Kl. 09:30 – 09:40 Studievejledning og student Hub kommer forbi og giver et kort oplæg. Formålet er at du bliver bevidst om, hvilke muligheder du har i forhold til studievejledning og CBS generelt. Vi vil befinde os i lokale DH.Ø.1.52 – Dalgas Have (Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokalet ligger på 1. sal i den blå ende.) 
  • Kl. 09:40 – 10:00 Introduktion til IT og Canvas. Der vil være et kort oplæg fra guiderne samt spørgsmål og vejledning til IT og Canvas. Vi vil befinde os i lokale DH.Ø.1.52 – Dalgas Have (Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokalet ligger på 1. sal i den blå ende.) 
  • Kl. 10:00 – 10:30 Mentorerne kommer forbi og præsenterer sig selv og mentor ordningen. Du vil lære dine mentorer at kende, og høre mere om deres rolle i dit studieliv. Vi vil befinde os i lokale DH.Ø.1.52 – Dalgas Have (Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokalet ligger på 1. sal i den blå ende.) 
  • Kl. 10:30 – 11:30 Frugtsalat (sociale aktiviteter). I buddyhold vil vi sammen lave sociale aktiviteter som fx frugtsalat. Formålet er at du bliver rystet endnu bedre sammen med dine nye medstuderende. Vi vil befinde os i lokale DH.Ø.1.52 – Dalgas Have – hvis vejret er godt vil vi muligvis befinde os udenfor. (Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokalet ligger på 1. sal i den blå ende.) 
  • Kl. 11:30 – 12:30 Frokostpause. Alt efter vejret vil vi spise udenfor eller i vores lokale DH.Ø.1.52 – Dalgas Have (Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokalet ligger på 1. sal i den blå ende.) 
  • Kl. 12:30 – 13:30 Studieteknik. Guiderne holder et oplæg om studieteknik, læringsstile og deres egne erfaringer. Der vil være en introduktion af UNIverse og forskellige noteteknikker, så du er så godt klædt på til undervisningen som muligt. Vi vil befinde os i lokale DH.Ø.1.52 – Dalgas Have (Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokalet ligger på 1. sal i den blå ende.) 
  • Kl. 13:30 – 14:25 Kender du typen (social aktivitet). Guiderne har lavet en sjov power point. I små grupper vil du sammen med dine medstuderende finde ud af, om du kender typen. Vi vil befinde os i lokale DH.Ø.1.52 – Dalgas Have (Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokalet ligger på 1. sal i den blå ende.) 
  • Kl. 14:25 – 16:05 Well-being – Lab og Lær at navigere i en ny verden på CBS. Pernille Steen Pedersen holder et oplæg for de nye studerende med titlen: “Well-being, Etik og Nordic Nine”. Oplægget giver indblik i trivsel og tilpasning i nye omgivelser, og hvordan du bedst navigerer som ny studerende. Dette er både et oplæg og efterfølgende vil det være mere samtalebaseret. Du vil få et indblik i, hvordan man jonglere en hverdag, nu hvor den også skal indeholde et studie. Vi vil befinde os i lokale PH20.-1.46 Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg.
  • Kl. 16:05 slutter dagens program.  

Fredag,
29. august 2025

Praktisk information: Du skal kun medbringe en madpakke og beklædning efter vejret (der er også en kantine på skolen og butikker i nærheden, hvis man ønsker at købe mad). Der vil i løbet af dagen være is og efter FLØK Cup vil der blive bestilt pizza.   

  • Kl. 08:55: Du skal møde på SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk), hvor dine guider står klar til at tage imod dig. Hvis du tager med metro, skal du stå af på Frederiksberg st. Der er mange nye studerende og guider, så kig efter guiderne fra Ha(fil), hvis du er i tvivl. Guiderne holder et oplæg om den først undervisnings dag og giver en kort gennemgang af dagens program, så alle ved, hvad der skal ske.  
  • Kl. 09:40 – 10:00 Introduktion til studiestartsprøven. Du får en introduktion til studiestartsprøven, hvad det helt konkret er, hvordan den gennemføres og hvorfor den eksistere. Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 10:00 – 10:30 Evaluering. Du og dine medstuderende evaluerer introugen. I forbindelse med evalueringen samles vi op på alle de spørgsmål, der måtte være opstået i løbet af ugen. (Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at komme med spørgsmål i løbet af ugen) Vi vil befinde os i lokale SPs03 North Consulting (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 10:30 – 12:00 FLØK Cup. Efter evalueringen går vi til lindevangsparken, hvor vi traditionen tro afholder det famøse Fløk Cup. Her vil du sammen med din studiegruppe dyste mod de andre studiegrupper i alle mulige discipliner. Vi vil befinde os i Lindevangsparken eller lokale SPs03 North Consulting alt efter vejret (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk).  
  • Kl. 12:00 – 12:45 Frokostpause. Vi spiser frokost sammen i parken eller i vores lokale. Vi vil befinde os i Lindevangsparken eller lokale SPs03 North Consulting alt efter vejret (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk). 
  • Kl. 12:45 – 15:00 Fløk Cup. Efter frokostpausen fortsætter cuppet, og du dyster videre med din studiegruppe, om at blive en af de famøse vindere af FLØK CUPPET. Vi vil befinde os i Lindevangsparken eller lokale SPs03 North Consulting alt efter vejret (Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, i stueetagen, lokalet ligger bagved campus desk).  
  • Kl. 15:00 Der bliver bestilt pizza af guiderne, og der er mulighed for at blive i parken, spille fodbold, kongespil eller bare snakke med hinanden. Pizzaen vil være gratis. Det officielle program er slut efter FLØK cuppet ca. Kl. 15, og du er fri til at blive eller tage hjem som du ønsker😊  

13. august 24. august, 2025

Er du international studerende?

Hvert år, lige før studiestart i september, afholder CBS to velkomstarrangementer for nye internationale studerende:

Onsdag den 13. august: Online pre-arrival seminar
Vær med til et online seminar, som hjælper dig med at falde til i Danmark og på CBS. Du får information og gode tips om, hvordan du registrerer dig hos de danske myndigheder, finder bolig, hører om, hvordan det er at bo i Danmark og meget mere.

Søndag den 24. august: Welcome event
På denne dag får du vigtig praktisk, akademisk og kulturel information, som kan hjælpe din overgang til at være studerende på CBS og i København. 

Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig Welcome event.

Læs mere og tilmeld dig

Mød dine studiestartsguider

Vi er 9 studiestartsguider fra årgang 24/25 på Ha(fil.), som har gjort sig utrolig umage for at planlægge den bedst mulige studiestart for jer i uge 35 – vi glæder os til at vise jer, hvad vi har planlagt og til få en god uge med jer alle!  

Vi er alle studiestartsguider, fordi vi brænder for at give jer den bedste start på jeres nye studieliv, og byde jer velkommen til fællesskabet på Ha(fil.).    

Vi glæder os til at møde jer alle og håber, I er lige så klar og spændte som vi er! Vi ses snart! 

HA(fil.) på sociale medier

Facebook: FLØK 2025
Instagram: ha.fil.2025

  • Facebook
  • Instagram

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til introduktionsugen er du velkommen til at kontakte dine studiestartskoordinatorer.

Emmelie V. D. Steffensen (studiestartkoordinator), e-mail: emst24ab@student.cbs.dk, telefon: +45 26770833  

Markus H. B. Cartey (Studiestartskoordinator), e-,mail: maca24ah@student.cbs.dk, telefon: +45 53634202 

Hvis du har spørgsmål vedrørende dit studie, er du også velkommen til at kontakte studieledelsen:

Study Manager: Johan Dilling Holst, jdh.stu@cbs.dk
Uddannelsesansvarlig: Mathias Hein Jessen, mhj.bhl@cbs.dk

Copyright © 2025 · Copenhagen Business School

  • Tilgængelighedserklæring
  • Privatlivspolitik
  • Cookies