How to Uni
How to Uni er et online studiestartskursus, der hjælper dig med overgangen fra din tidligere uddannelse til at læse på universitetet.
På kurset bliver du bl.a. introduceret til dit nye studie, gode studievaner, og du kan skrive med dine nye medstuderende.
Du giver dig selv den bedst mulige start på studiet ved at gennemføre How to Uni.
Du finder How to Uni på Canvas, som er den digitale platform, hvor du finder materiale, du skal bruge til din undervisning.

How to Uni åbner
13. august 2025
Der er mange ting at vænne sig til, når du begynder at studere på universitetet. Du kommer til at møde en masse nye mennesker. Du skal lære et nyt sted at kende samt nye systemer, regler og procedurer. Pensum er væsentligt større end det, du havde i gymnasiet, og du skal lære nye måder at arbejde med fagene og din egen læring på. I starten kan det hele virke kaotisk – ikke kun for dig, men også for alle dine medstuderende.
Bare rolig, der er ingen, der forventer, at du mestrer alting fra dag ét – men vær opmærksom på de nye udfordringer og gør en indsats for at håndtere dem.
How to Uni hjælper dig med at forberede dig på de forskellige situationer og udfordringer, du vil møde som universitetsstuderende.
Praktisk om How to uni
Det tager ca. 60 minutter at gennemføre hele kurset.
Du behøver ikke at tage hele kurset på én gang. Du kan tage modulerne i dit eget tempo.
Det giver bedst mening at tage modulerne i rækkefølge, men du kan altid stoppe og fortsætte, når du har lyst.
4 moduler
- Fra elev til studerende
- Studievaner
- Holdbar motivation
- Faglige fællesskaber og samarbejde
Hvert modul består af materialer og opgaver, du skal læse, se, udføre eller besvare. Undervejs får du også mulighed for at kommunikere med dine kommende medstuderende.
Find kurset på Canvas
Du finder How to uni på Canvas, som er den digitale platform, hvor du finder materiale, du skal bruge til din undervisning.
Log på Canvas
Du skal logge på Canvas med din CBS- brugerprofil.
Tag en tur på campus
Du kan se et kort over campus her og finde oversigter over bygninger og lokaler på:
my.cbs.dk > IT og Campus > Find vej
Følg os
Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte en af vores studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for at tale med nogen. Vi er klar til at hjælpe dig, så du får en god start på dit nye studie og CBS.
Åbningstider
Mandag-torsdag: 10:00-15:00
Kontaktinformation
Hvis du har spørgsmål til dit introduktionsforløb kan du finde kontaktoplysningerne på dine studiestartsguider under Introduktionsuge